Etiketter

Viser opslag med etiketten bage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bage. Vis alle opslag

torsdag den 5. september 2013

Müslibar


Laura kom direkte hjem fra skole i dag, og da de har idræts dage i disse dage, var der ingen lektier :) Jeg havde derfor en idé om at vi skulle bage. Tankerne gik på knækbrød, men Laura havde en anden mening, så knækbrødet blev lavet om til müslibar.




Da jeg ikke lige havde hjemme til den sædvanlige model måtte vi på jagt efter en ny opskrift.

Som sædvanlig kniber det gevaldigt med at følge en opskrift her hjemme. Så det endte med denne model. 

Opskrift:
1 ds. kondenseret mælk
240 g havergryn
75 g kokosmel
100 g mandler
50 g hasselnødder
50 g græskarkerner
50 g solsikkekerner
50 g sesamfrø
lidt salt

Mandler og nødder hakkes groft. Den kondenseret mælk varmes til lige under kogepunktet så den bliver godt flydende. Alle ingredienserne blandes sammen og trykkes ud i en form form beklædt med bagepapir. 

Bages i midten af ovnen ved 125 grader i ca. 60 minutter. skæres ud i passende stykker når den er afkølet. 

Jeg valgte til denne portion ikke at riste frø og kerner, da mine unger hellere vil have dem uristet. Personligt er jeg mere til den ristet version. 



Det kræver dyb koncentration at veje rigtigt af.



Men det er også super fedt når man rammer den på grammet :)

Du kan naturligvis tilsætte lige hvad du har lyst til af frø, kerner og tørret frugt. 
I følge mine unger stiger de til kategorien slik, hvis der lige rives lidt mørk chokolade over müslibaren i det den kommer ud af ovnen.
Jeg brugte kun 30 gram chokolade til hele denne portion, så det er ikke meget der går til :)

Laura har allerede konkluderet at dette er en ny favorit...

onsdag den 14. august 2013

Cookies - fra frost til mave på 15 min

Baby må jo melde sin ankomst på et eller andet tidspunkt, så ventetiden skal bare bruges bedst muligt. Men da jeg langtfra er mobil eller ovenpå er det meget begrenset hvad det bliver til.

Idag har den stået på cookies. Skulle bruge en opskrift der kunne gå direkte fra frost til ovnen. Det er jo ikke sikkert at baby levner meget tid til den slags.



Familien har prøvesmagt og godkendt. Må indrømme at de er helt gode. De har den rigtige balance mellem at være sprøde udenpå og seje inden i.

Med andre ord de kan varmt anbefales.

Du skal bruge følgende:
275 g brun farin
1/4 tsk. stødt vaniljepulver
2 æg
250 g hvedemel 
1 stor tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1 tsk salt
200 g god chokolade, hakket - jeg brugte 100 gram mørk og 100 gram hvid chokolade
1 dl olie - solsikke, majs eller anden smags neutral olie. Du må ikke anvende olivenolie! 


Jeg til satte desuden et par håndfulde hasselnødder. 

Ud af denne portion bliver der ca. 20 stk. - lidt mindre hvis du sætter dem på pladen med en isske. 
Bages ca. 10 min ved 175-185 grader.

Fremgangs måde:
Æg, farin og vanilje piskes sammen. De tørre ingredienser blandes sammen og røres i. Olien tilsættes. Er dejen for blød kan du med fordel sætte den på køl, til den er til at forme.

Hvis du ønsker det, kan du sætte dejen i klatter på en bage plade og fryse dem. Når de er gennemfrosset kan de pakkes i en frost pose. På den måde kan du tage den mænge op du skal bruge, og har altid ny bagte cookies til uventede gæster. Eller når du trænger til noget sødt.